Powerbanks – Hvornår er det en god idé at have én?

En powerbank – hvad er det egentlig? Og hvorfor er det lige, at det er så smart? Kan du ikke bare bruge den oplader, der fulgte med telefonen, da du købte den? Vi tager et kig på den lille gadget.

Powerbanken er snart fast ejendel i enhver gadgetelskendes lomme. Eller sågar bare i lommen på hvem som helst, der ikke ønsker at løbe tør for strøm midt på dagen. 

Men hvad er en powerbank helt præcis?

Kort og godt er det et transportabelt og ikke mindst genopladeligt batteri, du kan bruge til at oplade alverdens ting, du har med væk hjemmefra; mobiltelefonen, din tablet, højtalere eller endda din bærbare computer. Det er ekstra strøm, når der ikke er en stikkontakt til opladeren.

Hvad bruger du en powerbank til?

Som nævnt kan du bruge din powerbank til at oplade elektronisk udstyr, og ifølge denne artikel fra Techglad, er der mange situationer, hvor den er nyttig:

“Det er ofte til ens smartphone (…) der har behov for tilslutning til en powerbank. Eller iPaden (der bruges, red.) til både præsentationer for firmaet og potentielle samarbejdspartnere. Dog behøver det ikke udelukkende at være i professionelle sammenhænge, at du har brug for en powerbank, for specielt i festivalsæsonen er den rar at have.”

Der er altså et utal af situationer, hvor det er fedt at trække en powerbank op fra tasken, så telefonen kan køre på fuldt blus, mens alle andre står og sukker utålmodigt efter en stikkontakt.

Vælg den rette mAh

Når du skal finde en powerbank, skal du beslutte, hvor mange mAh, den skal have – og det betyder grundlæggende, hvor mange opladninger der skal være på et fuldt batteri. Som tommelfingerregel siger man, at en telefon skal bruge ca. 2000 mAh til en fuld opladning, og derfor kan det være en god idé at købe en powerbank, der som minimum har 5000 mAh – så kan du oplade et par gange på samme batteri.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *