Malerfirma: Farveprøver er din bedste ven

Har du nogensinde prøvet at købe en farve hos farvehandleren, bruge oceaner af tid på at dække af og male for til sidst at finde ud af, at farven overhovedet ikke fungerer på din væg? Det er dødirriterende – men det er nemt at undgå.

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er malerarbejde bare ikke det sjoveste i livet, og da slet ikke, hvis resultatet bliver elendigt. Vil du undgå at skulle male om, fordi den valgte farve var flottere på papiret end i virkeligheden, så skal du lave farveprøve. Det fortæller et malerfirma, der gang på gang har oplevet kunder, som er utilfredse med den farve, de selv har valgt.

Når du skal lave farveprøver skal du udvælge dig den farve, du forestiller dig, er den bedste, og derudover skal du vælge to andre, der er mørkere eller lysere. Alle tre farver males på væggen i felter af cirka 1×1 meter, så du kan vurderer dem på den specifikke væg i dagslys. Viser det sig, at ingen af dem virker, prøver du igen med tre nye farver.

Først når du har fundet en farve, du kan lide både dag og nat på den gældende væg, køber du en hel spand maling.

Glansen spiller også en rolle

Når du får farveprøver med hjem, er de typisk med en forholdsvis høj glans, og her skal du huske, at selvom du har lavet farveprøver, så vil nuancen ændre sig en smule, hvis du også ændrer på glansen. Det er ikke meget, men vær alligevel opmærksom på det.

Orker du i øvrigt ikke selv at stå for det endelige malerarbejde, kan du overveje, om det er pengene værd at hente professionel hjælp udefra. Personligt synes vi, at det er så rart at slippe, at vi hellere end gerne kaster penge efter en maler.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *