Årsagen til at kendte mennesker bærer solbriller indenfor

Kan vi ikke hurtigt blive enige om, at det er lidt træls at se på en person, som der bærer solbriller indenfor?

Man mener jo, at de oprindelige solbriller er skabt for mange, mange år siden, hvor deres formål er at skærme for solen, så det er lettere at se noget.

Det kender de fleste af os til, om det er ved at køre i bil og undgå den blændende sol, eller man går langs stranden.

Selvfølgelig ser solbriller også seje ud, men hvis man ser en person, der bærer dem indenfor – specielt om vinteren – så føler man lidt, at vedkommende tror, personen er vigtigere, end hvad tilfældet lige er.

For man forsøger jo lidt at efterligne de kendte, skuespillere, millionærer med videre, som vel forsøger at gemme deres identitet bag de briller.

Det er faktisk ikke grunden til det.

De kendte blev nødt til at bære solbriller

Som sagt har solbriller eksisteret længe, men de moderne solbriller er faktisk nogle der er blevet udbredt og gjort populære af skuespillere for lidt over 100 år siden, hvor folk efterfølgende begyndte at bære dem, så man kunne føle sig lidt kendt.

Men grunden til at bære dem startede faktisk ikke grundet at være udenfor og have tid og råd til at befinde sig steder med sol – det startede faktisk indenfor!

Ser du, dengang havde man meget varme og blændende lysenheder på et filmset, da det gerne skulle veje op for, at man havde dårlig billedkvalitet, så man måtte øge lysstyrken; og så var teknologien heller ikke så udviklet med lys til film.

Så når filmskuespilleren sad på stole omkring sættet og var parat til at optage den næste scene eller bare læse op på et manuskript, så blændende de projektører dem så meget, at de måtte have solbriller på.

Dem endte de så også med at bære udenfor, hvorfor dillen spredte sig.