Kan man dø af cannabis?

Almindelige brugere af cannabis og dem, som bruger det til medicinsk brug med videre, vil nok grine ad, at nogle folk kan finde på at stille det spørgsmål.

Men det hænger netop sammen med den længerevarende stigmatisering af folk, der ryger eller bare bruger cannabis, at de må være nogle skidtkarle, der begår sig i kriminelle miljøer, hvor de ender i et misbrug, som kan slå dem ihjel.

Heldigvis er også den danske regering blevet mere mildere stemt omkring at se på en lovgivning, der kan bløde op for, at flere mennesker kan være lovlige bruger af cannabis, da der er rigtig mange gavnlige virkninger ved cannabis udover den euforiserende virkning, som de fleste kender cannabis for – om de kender det personligt eller hører om det.

Man taler ligefrem om, hvorvidt og i hvilket omfang man kan gøre cannabis lovligt.

Hvis man skal være fair, så kan man jo dø af noget livgivende: Man kan drukne i en vandpyt med vand, og solen kan dehydrere en og slå en ihjel, så som det gælder med alle ting i livet, så skal man tage og bruge det med mådehold.

Men årsagen til, at mange mennesker måske tror, at cannabis er så farligt, at man kan dø af det, hænger nok sammen med den negative stigmatisering og overdrivelser.

Ja, man kan få et misbrug af cannabis, og man kan få fat i noget af dårlig kvalitet, hvis man skaffer det ulovligt, hvorfor det er endnu en grund til, at man bør se nærmere på at gøre det lovligt.

Dog kan man sige, at man mennesker, der prøver cannabis, desværre netop gør det udelukkende for en euforiserende virkning, hvorfor den virkning til sidst måske ikke er nok for dem til at give dem den ønskede virkning, og så skifter de over til hårdere stoffer, som der så bestemt kan være dræbende i en større dosis.

Det er hårdt at være brolægger

Det er hårdt at være brolægger

Det er hårdt arbejde at være brolægger, det har altid været hårdt arbejde at være en brolægger, og det kommer nok altid til at være hårdt arbejde at erhverve sig som brolægger.

For alternativet er, at man opfinder nogle maskiner, der helt kan udfase den finesse, som mennesker arbejder med, også selvom der er tale om beskidte håndværkere, og maskiner, der kan tænke selv, og det er der trods alt lange udsigter til.

Brolæggere skal arbejde udenfor i alt slags hver, hvor man ikke alene har udsigt til at blive syg på grund af vejret, men hvor der også kan ske uheld, selvom man har tjek på sikkerhed.

Og selvom man løfter og bruger ens krop korrekt, så er det opslidende arbejde at være brolægger, hvorfor det er begrænset, hvor mange år man reelt kan arbejde som den slags – specielt i den hårde afdeling af at være brolægger.

Selv i de dage, hvor mange indearbejdende folk ser misundelig ud på brolæggere, der arbejder i solrigt vejr, så er der her chance for at blive solbrændt, man kan få solstik, og så skal de huske at drikke rigeligt med væske, så de ikke dehydrerer.

Og der er jo ikke altid lige mulighed for at gå indenfor, når man vil tage sig et hvil, hvis man ikke har pause eller mulighed for dette – man må bare fortsætte.

Ofte er lønnen da også godt i dette arbejde, men det manglede da også bare, da mange ender med at gå på pension før tid, hvor kroppen så heller ikke holder til meget, når man skal nyde de sidste år af ens liv.

Så hvis man selv vil gå ind i den branche, så bør man måske lige tænke sig om en ekstra gang, inden man måske ligefrem dedikerer hele ens liv til at forfølge sådan et job resten af ens liv.

Den store udvikling med e sport

Den store udvikling med e sport

Du skal faktisk ikke så få år tilbage, før sådan noget som e-sport næsten blev sammenlignet med folk, der sad til LAN-fester i gamle dage og spillede computer-spil sammen over et internt netværk.

Hvordan kunne man kalde noget for sport, når det bare handlede om at sidde ned bag en computerskærm og blive god til et spil – også selvom dette spil måske var et sportsspil?

I så fald betragtede man det i hvert fald ikke som ligestillende, for så kunne man lige så godt dyrke den sportsgren “i virkeligheden”, selvom computerspil jo er virkeligheden, det er bare opsat på en anden måde.

Og man glemmer også i det argument, at man i flere årtusinder har haft spil, som man skulle lave siddende såsom Skak, Dam med videre, for det ikke handlede om at have en flot fysisk krop, men mere at have godt med hjernekapacitet.

Selv sådan noget som at løse en krydsord eller en Sudoku er jo med til at træne hjernecellerne.

Men at spille computerspil kunne man da ingenlunde betegne som sport på lige fod med mere velkendte typer af sportsgrene, og det havde nok lande udsigter, før det ville ske.

Imponerende nok på kort tid og få år skete der det, at e-sport fik deres egen forening, og man kunne endda skrive sig op til hold på efterskoler med videre, hvis man ville blive god til e-sport.

Så gjorde det jo også god gavn for omtalen herhjemme, at man opdagede, at der var et dansk hold, der var blandt de bedste i en disciplin.

Og så havde man pludselig en af de største arenaer, der også har lagt gulv til håndbold, ishockey med videre, hvor der blev afholdt stævner i e-sport med stort publikum til at overvære det.

Sådan kan noget gå fra at være næsten ukendt og undergrund til at være blandt det største herhjemme på kort tid.

Tjek også disse sider:

https://sportsbase.dk/
https://sportsglæde.dk/
https://sport-tips.dk/
https://sports-bloggen.dk/
https://sports-nyt.dk/
https://SportOgIdræt.dk/
https://Idrætsbloggen.dk/
https://SportOgUdstyr.dk/
https://SportOgGrej.dk/
https://sportsopdateringer.dk/
https://boldbloggen.dk/
https://vielskersport.dk/

Har vi egentlig brug for et dansk militær?

Har vi egentlig brug for et dansk militær?

Skal vi danskere være helt ærlige, så har Danmark jo ikke være en krigsførende nation, der kunne gøre noget, siden vi troede på, at vi kunne jage preusserne retur tilbage i 1864.

Siden da har vi kun kigget indad og accepteret, at vi nu er en lille nation, også selvom vi tænkerne det samlede kongerige med.

Når vi skal i krig, så er det på foranledning af andre, vi bidrager med en lille smule, men vi står sjældent alene, og skulle vores grænser bliver truede, så kan vi næsten give dig statsgaranti på, at Danmark ville råbe efter hjælpe med det samme.

Så er der reelt nogen grund til, at vi har militærfolk i militærtøj, om det så skal være alt fra dem, der er værnepligtige – som der er et fåtal af – eller hvis man ser på hjemmeværnet, som jo mest hjælp til indenrigs med opgaver, der ikke har med militæret at gøre som sådan.

Her skal man tænke på, at selvom det danske militær måske ikke kan gøre en forskel af en stor art, så er det også strategisk og politisk at vise, at man trods alt gør modstand, og at man er villig til at hjælpe ens allierede, når de er i knibe.

Og så kan man jo romantisere det lidt og sige, at mange bække små gør en stor å, så hvis flere landes miltære enheder slår sig sammen, så kan det måske i det lange løb gøre en forskel.

Men vi kommer nok ikke udenom i vor tid nu om dage, at hvis vi skal i krig, skal vi have hjælp fra andre, og bliver vi invaderet, så må vi også sende nødråb og nødsignaler op med det samme.

Men tænk også lige tanken til ende, at vi sløjfer det danske militær?

Ville man så som nation ikke føle sig lidt for ubeskyttet?

En svær jungle at navigere i med æteriske olier

En svær jungle at navigere i med æteriske olier

Æteriske olier er gavnlige og sunde for krop og sjæl, hvis man forstår at sætte sig ind i, hvad de forskellige gør af gavn for en, og hvornår man skal bruge de forskellige og til hvilke tidspunker.

Den slags i sig selv kan tage tid at finde ud af, hvordan man sammensætter de rette til ens behov, og man bliver nok nødt til at veksle mellem dem, tilføje og fjerne, som man bliver ældre, flytter, får andre behov med videre i livet.

Nogle æteriske olier kan man måske aldrig undvære og føles som nogle, der er bedre end andre, som kan hjælpe på mange ting, mens man måske bruger nogle andre få gange, men så kan de hjælpe en mod noget bestemt.

Og så håber man ellers bare på, at de ikke forsvinder fra markedet, hvis man da ikke lige selv evner at lave dem.

Men selvom man måske tror, at man kan lave den slags olier selv, så kan det nogle gange bedst svare sig at købe dem fra nogle, der har forstand på at indsamle og skabe de rette ingredienser til olier med deres naturlige berigelser.

Selvom der ikke skal gå kemi i den, så handler det nogle gange om den rette blandingsforskel, de helt rette ingredienser og håndtering af disse, og det er ikke bare noget, man sådan lige lærer på en enkelt dag.

Derfor skal vores bedste råd til dig i denne sammenhæng være, at du altid køber dine æteriske olier fra de samme producenter og forhandlere, som du oplever succes med; hellere kvalitet end at tænke på pengene – for de olier kan gøre en forskel for dig.

Den slags er måske ikke så nemme at finde frem til, men det er bestemt heller ikke umuligt, men vi tør garantere dig, at det er jagten værd for din sundhed.

Hvad skal dit galleri bestå af?

Hvad skal dit galleri bestå af?

Uden at vi vil sætte dig i en bås, så er der ofte flere mennesker, når de når den alder, hvor børnene er flyttet hjemmefra, hvor de gerne vil prøve noget nyt, men ikke ligefrem gider lægge hele tilværelsen om og starte ny karriere, men pensionen måske også er lidt langt væk – og det er nok dét segment, som denne artikel henvender sig til.

For man er stadig så glad stabil i ens tilværelse, at man er glad for ens arbejde, og man agter heller ikke at flytte væk, men der ulmer måske en fornemmelse af en midtlivskrise, hvor man skal nå det hele og mere til, fordi man måske har kortere tid tilbage på denne jord, end man tidligere havde.

Man vil gerne gøre sig bemærket med noget andet end de børn, man har sat i verden og brugt så mange år på at opfostre, at man har sat sig selv i anden række – nu vil man gerne udfolde sig.

Som bekendt er det aldrig for sent at lære noget nyt, så man begynder måske at tænke i de kreative retninger, hvor man gerne vil skabe noget.

Til at starte med, så gør man det måske for sig selv, om det er maleri, tegninger, broderi, brugskunst eller en kombination af disse bare for at se, om man kan og lave noget helt andet, end hvad man gør til dagligt i ens arbejde.

Desuden har man nu plads til et atelier, da børnene er flyttet ud.

Som tiden skrider frem, tænker man måske, at man gerne vil udstille disse ting og vise dem frem for andre måske ens venner og bekendte i starten, men med tiden er man blevet modig nok til at åbne et lille galleri med en tilhørende butik dertil.

Hvad skal du så udfolde dig med?

Tja, du kan jo hente noget inspiration herfra: http://www.galleri-artexpo.dk/ 

 

Når sønnen ikke vil overtage ens entreprenør firma

Når sønnen ikke vil overtage ens entreprenør firma

Nu lever vi jo ikke længere i et patriarkalsk samfund, som vi gjorde det i gamle dage.

Dengang var man ligesom indlogeret til at overtage ens fars firma, hvis der var mulighed for det. Ofte var det endda gået videre ned gennem generationer og etableret af samme slægt for mange, mange år siden, og sådan skulle det gerne vedblive at være.

Faktisk var det ikke til diskussion, at den førstefødte søn oftest skulle overtage firmaet, og det var sådan en indgroet forestilling, så man ikke kunne forestille sig, at denne søn sagde nej.
Det var jo en garanti for en indkomst i et samfund, hvor der ikke var mulighed for at bryde den sociale arv, som man kan gør det i dag.

Så kunne den næste søn i rækken måske få lov at overtage firmaet, men den førstefødte søn blev næsten slettet fra annalerne og familieopfattelsen og betragtet som familiens sorte får, fordi man ikke ville indfinde sig med at være en del af arven.

Sådan ligger landet som bekendt ikke i dag, men derfor kan man måske som entreprenør i Herning have en idé om, at det går så godt for ens firma, at man ikke kan forestille sig, at man skulle sælge det til en helt anden part, når man ikke selv magter at drive det videre – eller man dør.

Så fra barnsben forsøger man at søsætte ens søn eller en anden i familien til at blive kørt i stilling til at skulle være den næste generation af familiens foretagende med dette entreprenørfirma i Jylland.

De første mange år er arvingen måske med på dette, men så kommer der nogle rebelske år, hvor vedkommende finder sit eget ståsted i verden og finder ud af, at man ikke vil overtage firmaet alligevel og gå egne vegne.

Og sådan har alle ens børn det faktisk tilfælles. 

Den slags bliver man nødt til at acceptere, så man måske alligevel skal sælge firmaet til nogle ude fra familiens gren.

At være tryllekunster i ens fritid

At være tryllekunster i ens fritid

Som en anden Superman eller Batman kan man leve noget af en skyggetilværelse resten af ens fritid, når man holder fri fra det almindelige arbejde.

Superman er Clark Kent, der er journalist til dagligt, mens Bruce Wayne er forretningsmand, når han ikke er iklædt den mørke dragt.

Disse personer forsøger dog at holde deres identiteter skjulte, og det lykkedes nogle gange bedre end andre, men der findes også helt almindelige mennesker, der gerne vil leve et liv ved siden af deres almindelige arbejde, hvor de ikke behøver at skjule sig for det.

Det kan jo være, at man til dagligt har et noget rutinepræget kontorjob, hvor der ikke sker de store udskejelser, men man er god til det, og man tjener fine penge på det, så man kan forsørge sig selv og familien – men der mangler så lidt spænding ved siden af.

Når man har fri, så bruger man tiden på at slappe af og lade batterier op til næste dags arbejde, og weekenderne går med familiebesøg og andet relateret til familien, så der er ikke så meget udsving af de mere sjove og udskejende ting, der kan bryde hverdagens trummerum.

Man vil gerne gøre noget, der er markant anderledes og måske endda gøre en forskel for folk på en underholdende facon, men det skal ikke være noget, der tager for lang tid fra familien, eller som man har ambitioner om at drive stort, men blot som interesse, hvor man nogle gange gør det gratis og andre gange for et symbolsk beløb.

Som eksempel kan være, at man iklæder sig det klassiske mundering som tryllekunstner for at lave tryllekunst til fester, hvor man påtager sig en påtaget accent og driver gæk med gæsterne fra de store til små, mens man inddrager dem i festen.

Man er måske ikke den bedste tryllekunstner, men det er en interesse, man har, og som giver en noget ekstra, som ens arbejde måske ikke kan give en.

Vi er nødt til at indføre algebekæmpelse!

Vi er nødt til at indføre algebekæmpelse!

Før du farer op i det røde felt og trækker kortet med, at vi altså skal passe på vores fauna, natur og miljøet generelt, så vi ikke kan drive hetz mod algerne ude i havet, der indgå som en naturlig del af fødekæden, så er det faktisk ikke den slags alger, vi taler om i vores overskrift.

Vi taler om nogle alger, man faktisk finder de steder, hvor fugle ofte befinder sig, og før du begynder at tænke på flyvefisk, så er du virkelig nødt til at skelne mellem disse to ting.

Vi tænker på ukrudtet, planten og væksten algen, som kan sætte sig på blandt andet tage, hvor de kan sprede sig som pesten og danne specielt grønne plamager, der kan blive virkelig svære at fjerne, hvis man ikke sætte ind mod dem i tide.

De kan virkelig blive en stor plage for specielt husejerne, og de er svære at holde væk, hvorfor man konstant er nødt til at tjekke, at de ikke er ved at danne sig på hustage, husfacader eller andre steder, som både er til at se eller ikke spotte med det åbne øje.

Nogle gange kan selv en mindre vækst være udgangspunktet for noget, der breder sig videre omkring, end hvad man lige kan se med det samme.

Og de kan sprede sig som en – netop – pest, og de er ikke sunde at have for hverken mennesker eller dyr, og så er de virkelig grimme at se på.

Og desto længere tid de får lov til at sidde, desto grundigere fæstner de sig, så det kan blive noget nær umuligt at fjerne.

Men siden de sidder nogle svære steder at komme til, så skal man virkelig bruge specielt værktøj og fremgangsmetoder for at få dem fjernet.

Så der er virkelig en grund til at lave en udførlig indsats for at fjerne denne pestilens.

Gør god plads med videovæg

Gør god plads med videovæg

Fremtiden er her nu, og den præsenteres med videovæg fra DVC, for det er netop fremtiden, når noget skal vises frem: det bliver gjort på en videovæg.

Hvis du for eksempel er den type, der ikke kan vente på, at nye opfindelser bliver lanceret på konferencer, om du er der selv eller ser dem online, så har du stiftet bekendtskab med en video-væg, der også går under navnet LED-væg.

Lettere groft sagt er det en videreførsel af en overhead-projektor eller en videofremvisning på en væg, eller den slags med HDMI-opkoblede skærme i lokaler, der kan vise computerskærmens format på en større skærm, så man blandt andet kan vise en præsentation med PowerPoint.

Ved den slags videoskærme fra DVC er det den slags, hvor man kan vise en video forskudt eller live i forhold til det, som en dødelig person måske taler om fra scenen, så man kan tilpasse det løbende, så det ikke er præ-indstillet.

Betragt det lidt ligesom en biografsal, hvor man så sætter filmen på, men den bliver ikke sendt op på væggen fra en filmfremviser: en bliver afspillet direkte på væggen.

Og du skal heller ikke tænke på det som en TV-skærm, der er blevet skruet ind i væggen som en slags fladskærm, så man kunne undgå at tage mere af overfladen i tre dimensioner end nødvendigt, så der var mere albueplads ved væggen.

Men der er også andre steder, at man bruger disse slags video-vægge, for de kan være et supplement til en lydoplevelse såsom en koncert, hvor man vælger at bruge bagvæggen som videovæg, hvor man viser sekvenser, der understøtter musikken med udelukkende billeder, og måske i pauser mellem numrene bliver der sat lyd til.

På den måde kan man skabe en audio-visuel oplevelse, der påvirker flere sanser end bare en enkelt.

Disse videovægge kan komme i både store og mindre faconer.